|
Landsforeningen Dansk-Russisk
Forening
Dansk-Russisk Forening
passerer de 80 år.
Der findes mange venskabsforeninger i Danmark,
der har til formål at fremme relationerne mellem Danmark og verdenssamfundets
ca. 200 nationer. Dansk-Russisk Forening, som en af
de ældste fylder 80 år den 23.april 2004. Indtil Sovjetunionens opløsning hed
foreningen Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen.
Formålet for Dansk-Russisk Forening er at fastholde de mellemfolkelige
forbindelser og udvikle samarbejdet mellem folk i Danmark og Rusland for
derigennem også at virke for fred og afspænding i verden.
Dansk-Russisk Forening gennemfører
oplysningsaktiviteter, der belyser og bidrager til at forbedre forholdet
mellem de to nationer. Centralt arrangeres der Ruslandskonferencer på
Christiansborg og i provinsen, der fokuserer på emner, der har betydning for
de to landes politiske og kulturelle forhold. Lokalt gennemføres der møder
der tilsvarende bidrager til oplysning om forholdene i Rusland og udvikler de
kulturelle forbindelser. Med
nedskæringerne i de statslige kultur- og oplysningsbevillinger, må det
erkendes at tiderne ikke har gjort det nemmere. Viljen til at løse opgaverne
er til stede, men midlerne er få.
Danmark
– Rusland. De politiske realiteter i samarbejdet er vidt forskellige:
Danmark
er det ældste kongerige i verden. Medlem af EU og NATO. Demokrati og respekt
for menneskerettigheder er grundlæggende for enhver dansker og økonomisk er
danskerne bedre stillet end mange andre.
Ruslands
betydning er genskabt efter opløsningen af Sovjetunionen i 1991.
Sovjetunionen var en stormagt, som Rusland skal videreføre uden samme
stormagts anerkendelse. Ganske vist har Rusland overtaget Sovjetunionens
permanente plads i FNs Sikkerhedsråd, men med USA's
nuværende præsident er respekten for Rusland ikke den samme som under ”Den
kolde Krig”.
Rusland
i dag, præget af Jeltsins og Putins lederskab, må
betegnes som et ungt demokrati med ”børnesygdomme” – og russerne har brug for
støtte til at overvinde disse.
Tidens
udfordringer for Europa er at få etableret et integreret europæisk
samarbejde, ikke kun for EU´s medlemslande, men
også for at få Rusland som en integreret, respekteret og ligeberettiget
partner. En anden udfordring er at få afsluttet de konflikter, der stadig
finder sted i Bosnien, Georgien, Nordirland, Kosovo og Tjetjenien. Blot for
at nævne nogle af dem.
De politiske redskaber
til rådighed for europæerne må videreudvikles. Jeg vil pege på to områder:
OSCE og Østersørådet.
OSCEs Menneskelige Dimension har betydet uendelig
meget efter den kolde krigs afslutning. Central- og Østeuropa accepterer
”København erklæringen” fra 1990, der er en udbygning af FNs
Menneskerettigheds Erklæring. Men OSCE kan stadig udvikles. Hvorfor har OSCE
f.eks. ikke fået etableret et Europæisk Sikkerhedsråd? Etableringen af et
sådant ville være i overensstemmelse med FN pagten.
Østersørådet bør have samme prioritet som Nordisk Råd
og økonomiske midler til at gennemføre flere aktiviteter. Lidt provokerende
kan man spørge om ikke Østersørådet i dag burde
være den mest toneangivende af de to organisationer, med de presserende
opgaver der ligger her.
Mange
danske folkelige organisationer, også Dansk- Russisk Forening, har engageret
sig stærkt i at få et NGO Forum for Østersørådet.
Det ser i dag ud til at være blevet et permanent samarbejde mellem
organisationerne og regeringsorganet Østersørådet og
medlemsnationerne med masser af fremtidige udviklingsmuligheder.
I
forhold til EU er det ønskeligt, at civilsamfundets rolle bliver styrket ved
at NGO organisationerne bliver yderligere inddraget i den europæiske
integrationsproces. Det er ligeledes ønskeligt, at EU's Nordlige Dimension
bliver mere konkretiseret. EU bør prioritere, at der findes økonomiske
midler, til fremme af samarbejdet over grænserne mellem de folkelige
organisationer og Rusland. Visa restriktionerne må på længere sigt afvikles
og på kort sigt må de lempes ved NGO aktiviteter.
Ønsker
for fremtiden:
Danmark
og Ruslands relationer bygger på mere end 500 års gode og fredelige
relationer, der skal fortsættes.
Af
hensyn til Rusland og Europa, må konflikten i Tjetjenien bringes til sin afslutning,
og verden udenfor må være åben og behjælpelig med dette.
Yderligere
demokratisering i Rusland, må finde sted, og den økonomisk udvikling i
Rusland, skal bidrage til social forbedring af befolkningens levestandard.
En
åben dialog mellem EU, EU landene og Rusland vil bidrage til
samarbejdsresultater i Europa.
Konklusion:
Med
80 års erfaring vil Landsforeningen Danmark – Rusland fortsætte med at
bidrage til, at dialog med forståelse for hvert lands integritet og kultur
kan løse problemer og bringer Europa tætter sammen.
.
Endelig,
Dansk-Russisk Forening vil som sande venner af
Rusland, gøre vort til at fremme en sådan dialog og belysning om alle emner,
der har betydning for og fremmer forholdet mellem de to lande og deres
befolkninger.
Kjeld Aakjær
Landsformand for Dansk-Russisk
Forening
|