|
Landsforeningen
Dansk-Russisk Forening 
|
|

Anna
Politkovskaja |
Det
er med sorg og forfærdelse at Dansk-Russisk Forening lørdag d. 7.
oktober 2006 modtog meddelelsen om drabet på den fremtrædende russiske
journalist Anna Politkovskaja.
Anna var kendt som et af de fineste eksempler på modig og kritisk
journalistik ikke blot i Rusland, men generelt.
Med den betydning, uafhængige medier og dybdeborende kritisk
journalistik har for udviklingen af demokrati og civilsamfund, er det en
tragedie, når en af standens repræsentanter, og her en af de mest
fremtrædende og modige, for bestandig bliver hindret i at videreføre sin
gerning.
Hvem der står bag mordet er uvist,
vort håb er, at de skyldige snarest bliver fundet og dømt for denne
forfærdelige forbrydelse.
Anna var gæst hos Dansk-Russisk Forening i 2004 og vi husker Anna som en
hjertevarm kvinde, der i sit job som journalist førte en modig kamp mod
forbrydelser og for demokrati og menneskerettigheder.
Det kostede hende livet, en risiko Anna var helt bevidst om.
Anna blev kun 48 år.
Æret være Annas minde!
Karsten Fledelius, landsformand |
|
DR: 25. okt. 2006 |
|
|
DR, 10. okt. 2006
|
|
|

"Hvis jeg stopper,
tager ingen andre over", sagde Anna Politkovskaja under et besøg i
Danmark sidste år.
Lørdag blev hun likvideret. Foto: Søren Hartvig
lfk@information.dk |
De ting vi lader ske
[NEKROLOG]
Den russiske journalist Anna Politkovskaja mente, at Vestens apati
gjorde os medskyldige i de overgreb, hun dokumenterede i sit hjemland -
nu er hun selv blevet myrdet
Sidst, Anna Politkovskaja besøgte Danmark, var hun træt.
Det var i maj 2005, og Politkovskaja var på besøg i anledning af den
danske udgivelse af hendes bog Putins Rusland - når magt korrumperer, en
passioneret samling af skildringer af almindelige menneskers vilkår, når
de kommer på tværs af en magt, der ikke anerkender grænser for sine
beføjelser.
Adspurgt, om hun fandt det svært at bedrive objektiv journalistik i
dagens Rusland, svarede Politkovskaja, at det nærmest var enkelt:
"Hvis jeg stopper, tager ingen andre over. At stadig færre skriver
sandfærdigt om Tjetjenien gør, at jeg ikke kan holde op, selv om jeg
helt ærligt ofte har haft lyst. Mit arbejde udvikler sig til en
ligsynsmands, og det er ofte mine egne kilder, der dør. Sidst jeg var
der, kunne jeg mærke, at jeg næsten ikke kunne mere. Jeg vadede rundt
helt uden fysisk og psykisk overskud. Det har jeg ikke prøvet før,"
sagde Politkovskaja. Med sine nydelige guldinfattede briller og det
grånende, pænt satte hår lignede hun ikke den dag i forårssolen en
enmandshær i journalistisk kamp mod en overvældende overmagt.
Nu er hun død, og hun døde alene. Da den
48-årige russiske journalist lørdag trådte ud af elevatoren i den
bygning, hun beboede i Moskva, ventede en sortklædt drabsmand, som først
gav hende en kugle i brystet, så en kugle i panden. Øjeblikket, hvor
Politkovskaja indså, at hendes død var kommet, har været kort. Men
visheden om, at hendes død var på vej, har været her længe.
Anna Politkovskaja blev den 42. journalist, der er blevet myrdet i
Rusland siden Sovjetunionen kollapsede og den tolvte journalist, hvis
død har været en åbenlys likvidering, siden præsident Putin tiltrådte i
2000.
Virkelige skæbner
Politkovskaja havde i mange år rapporteret til avisen Novaja Gazeta,
især om konflikten i Tjetjenien og forholdene i den kolossale og
korrupte russiske hær. Hun insisterede som journalist på det konkrete.
Det kunne være soldatermoren Nina Levurda, der brugte år på at opspore
sin forsvundne søn, hvis død i kamp hæren ikke havde bemærket. Eller
majoren Rinat, der blev ved med at dræbe, fordi et langt liv i hæren
aldrig havde lært ham andet.
"Jeg er ikke politiker. Jeg er bare et menneske blandt mange andre, et
ansigt i mylderet i Moskva, Tjetjenien, Skt. Petersborg og andre
steder," skrev Politkovskaja i forordet til sin bog. "Det er for tidligt
at træde et skridt tilbage, sådan som man må for at kunne analysere
objektivt. Jeg lever i nuet og skriver blot om det, jeg ser."
Hvad hun så, var et Rusland, hvor Putin-regeringen og militærapparatet
begik stadige overgreb beskyttet af apati i den russiske og den globale
offentlighed. Denne apati gjorde os til medskyldige, skrev Politkovskaja
igen og igen. "I de sidste år er stort set enhver med integritet og en
selvstændig mening blevet fjernet fra domstolene. Men vi har ikke
andet," fortalte hun Information.
"Jeg har efter mange forsøg efterhånden forstået, at der ikke er noget
at hente i EU-systemet. Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg
behandler kun klager fra individer, og stort set alle russiske
krigsofre, som har kontaktet Strasbourg, er bagefter blevet dræbt."
Hun fortalte om kvinden Sura Bitejeva, som sendte en klage. "Så en nat
blev alle seks mennesker i hendes hus skudt. Kun et spædbarn overlevede,
fordi han havde ligget skjult under en seng, hvor man fandt ham i de
andres blod. Og min nære veninde Marika Djabrajlova blev efter at have
indsendt sin klage trukket uden for sit hus for øjnene af sin niece og
skudt. Fordi der var et øjenvidne ved man, at gerningsmændene var
tjenestegørende i den russiske hær."
Sådan var Anna Politkovskajas virkelighed. Konkret, svær og blodig. Det
gjaldt, da hun i 2002 spadserede ind i det besatte Dubrovka-teater i
Moskva og talte med gidseltagerne kort før myndighedernes dræbende
fentanyl-gasangreb. Og det gjaldt, da hun i 2004 blev forsøgt forgiftet
i et fly på vej til Beslan for at formidle forhandlinger mellem
myndighederne og gidseltagerne på den besatte skole nr. 1.
Som i Tjetjenien endte også disse
begivenheder i blodbad. Og sådan ville det ifølge Politkovskaja
fortsætte, hvis Vesten ikke lagde pres på den magtfuldkomne russiske
præsident: "Putin er meget påvirket af den vestlige opinion," sagde hun
til BBC kort tid efter sin forgiftning. "Kun Vesten kan nu forandre hans
kurs fra tyranni til demokrati."
Tortur i Tjetjenien
I dag er oprøret i Tjetjenien ifølge flere iagttagere noget nær
nedkæmpet. Ikke ved forhandling, anerkendelse eller demokrati, men ved
vold. Regionen er stadig spækket med russiske soldater, den
saudisk-finansierede, hårde wahabbistiske islam breder sig blandt
tjetjenerne, og urolighederne ulmer blandt nabostaterne i Kaukasus.
Ved sin død var Politkovskaja i færd med at færdiggøre en artikel om
tortur og bortførelser i Tjetjenien. I sidste uge fortalte hun Radio
Liberty, at hun ville vidne i en tortursag, som kunne blive en
belastning for Ramsan Kadyrov, der i Kreml har det daglige politiske
ansvar for konflikten. Kadyrov, som nyder Putins politiske beskyttelse,
har afvist at have nogen tilknytning til tortur, men Anna Politkovskaja
kaldte ham "vor tids Stalin".
Ifølge den russiske menneskerettighedsorganisation Memorial blev 125
mennesker i Tjetjenien bortført i første halvdel af 2006. Områdets
Moskva-støttede præsident Alu Alkhanov anerkendte for nylig den udbredte
brug af tortur med en betragtning om, at tortur jo også bruges i hele
resten af verden - i Tjetjenien ligger niveauet blot to-tre procent
højere.
Af de moderate tjetjenere, som Anna Politkovskaja i mange år gav stemme,
er der i dag ikke mange tilbage.
lfk@information.dk |

DR, 09. okt. 2006
Anna Politkovskaja blev myrdet
i elevatoren i ejendommen, hvor hun boede med sin familie. Tusinder har
lagt blomster omkring boligblokken.
Foto: Yuri Kochetkov © Scanpix |
|
Artikel fra JyllandsPosten,
8. oktober 2006

|
Rusland er rystet af mord
Af NIELS JÜRGENSEN
Drabet på systemkritikeren Anna Politkovskaja
har rystet den russiske offentlighed. Rygterne
svirrer i Moskva om motivet, der med overvejende
sandsynlighed har rod i den tjetjenske konflit.
Moskva Den russiske offentlighed og presse er
rystet efter mordet på den førende kritiker af
præsident Vladimir Putins styre og af den
mangeårige konflikt i det krigshærgede
Tjetjenien, journalisten Anna Politkovskaja.
Den 48-årige Politkovskaja blev lørdag dræbt af
skud i den ejendom i Moskva, hvor hun bor. Hun
blev ramt af et skud i brystet, da hun trådte ud
af elevatoren på sin etage. Efter at hun var
faldet om, affyrede gerningsmanden et
dødbringende skud mod hendes hoved.
Nu
svirrer rygterne i den russiske hovedstad, hvor
man gerne vil kæde dramatiske begivenheder
sammen med mærkedage. Det noteres således, at
mordet skete på præsident Vladimir Putins
fødselsdag - og dagen efter Tjetjeniens reelle
magthaver, premierminister Ramzan Kadyrovs
fødselsdag.
Anna Politkovskaja begraves i dag.
|
Leder fra Politiken,
8. oktober 2006
 |
Sidst var det
vicenationalbankdirektøren – der
skulle rydde op i en betændt
finanssektor – der blev skudt på
åben gade. Denne gang er det
Ruslands mest fremtrædende
uafhængige journalist, der er fundet
skudt i en elevator.
Anna Politkovskaja har flere gange
skrevet i disse spalter, og vi var
flere på redaktionen, der kendte
hende. At vi trykte hendes
oplysninger er formentlig en del af
årsagen til, at myndighederne i
Moskva stadig nægter vores mest
kyndige Ruslandskender, Vibeke
Sperling, visum til landet.
Anna Politkovskaja kæmpede mod hårde
odds i et Rusland, hvor mulighederne
for at lave kritisk og uafhængig
journalistik om emner, der ikke
passer regimet, er blevet stadig
dårligere.
Putins Rusland er ved at bevise, at
det er muligt at knuse et land og et
folk – Tjetjenien og tjetjenerne –
alene med vold, mere vold og stadig
mere vold. Samtidig svækker regimet
alle de institutioner, der under
Putins forgænger, Jeltsin, trods alt
var med til at give det ny Rusland
begyndelsen til en demokratisk
kultur. At ’nogen’ – og det er svært
at tro, at der ikke er tale om en
direkte eller indirekte håndlanger
for Kreml – nu har skudt Anna
Politkovskaja, vidner om, hvor
skamløse tilstande der hersker i
Moskva. Mordet finder sted, netop
som Kreml med uhørt brutalitet
strammer grebet om en anden lille
nabo, Georgien, med massive
sanktioner, udvisninger og chikane.
HVERKEN Europa eller USA vil eller
kan for alvor sanktionere
Putinregimet for overgreb, og det
selv om det kunne bevises, at de er
begået med myndighedernes opbakning
eller indforståelse. Men det betyder
ikke, at regimet ikke kan og bør
kritiseres, både når det selv er
lovløst, og når det affinder sig med
lovløshed.
Anna Politkovskaja havde begrænset
gennemslagskraft i Rusland og
arbejdede for en lille avis. Men for
omverdenen var hun en vigtig stemme,
der med enestående mod og klarhed
holdt en våge åben. At hun nu er
dræbt, er ikke kun en tragedie, men
også et symbol på Putins Rusland og
dets forstemmende blanding af frygt,
magtfuldkommenhed og brutal
skamløshed. ts
politiken.dk
|

Mogens Blicher Bjerregård
Foto: Thomas Tolstrup
|
DJ: Dyb
foragt for russisk mord
Mogens Blicher Bjerregård
Den
russiske journalist og menneskerettighedsforkæmper Anna
Politkovskaya, blev lørdag fundet brutalt myrdet i
Moskva. Mordet er et rystende eksempel på de uhyrlige
vilkår for kritisk journalistik i Rusland, og et hårdt
anslag mod pressefriheden.
”Det er
dybt tragisk og rystende, at Anna Politkovskaya så
brutalt er blevet myrdet. Hun var en af de journalister,
der aldrig gav op, men blev ved til den sande historie
kom frem”, siger Mogens Blicher Bjerregård, formand i DJ.
”Jeg mødte hende i Danmark for et par år siden, hvor hun
modtog Fredsfondens pris, og hvor jeg fik lejlighed til
at få blot et lille indblik i, hvem Anna Politkovskaya
var: Hun havde mennesket i centrum og tog
menneskerettighederne dybt alvorligt.”
Anna
Politkovskaya arbejdede med kritisk dybdeborende
journalistik om forholdet mellem Rusland og Tjetjenien,
hvilket blandt andet kan ses i hendes bog ”Putins
Rusland”. Gennem enkeltsager og historier om mennesker,
der var udsat for overgreb fra de russiske myndigheder,
både beskrev og afdækkede hun det system, der i dag
styrer Rusland. ”Mordet lørdag understreger desværre
kun, at Anna Politkovskaya netop altid nåede ind til
sagens kerne”, siger Mogens Blicher Bjerregård.
”Det må nu være et krav til den russiske regering, at
mordet på Anna Politkovskaya fuldt og helt bliver
opklaret, og at de ansvarlige kommer for domstolene. Det
er afgørende for demokratiet, at den slags sager
opklares, og jeg opfordrer kraftigt til, at
internationalemagthavere, herunder EU, tager sagen op”,
siger Mogens Blicher Bjerregård, der i denne sag er i
tæt kontakt med IFJs generalsekretær Aidan White.
”Fra Dansk
Journalistforbund går vores tanker til Anna
Politkovskayas efterladte, og vi udtrykker vores støtte
til, at der internationalt arbejdes for bedre sikkerhed,
så vore kolleger i Rusland kan udføre deres
professionelle journalistiske arbejde uden at skulle
risikere deres liv.”
Anna
Politkovskaya var inviteret som taler til IFJs
verdenskongres, der i 2007 afholdes i netop Moskva.
|
Artikel fra Politiken,
8. oktober 2006
 |
Naboer til Anna
Politkovskaja fandt hende skudt ihjel ved elevatoren. Hun var næsten
færdig med en artikel om tortur i Tjetjenien, som hendes avis, Novaja
Gaseta, ville offentliggøre i dag.
Men hun fik den ikke gjort helt færdig, og politiet beslaglagde hendes
computer, så avisens redaktører ikke kunne få fat i artiklen og trykke
den.
Tavshed fra Kreml
Mordet bar ifølge politiet alle tegn på at være begået af en
professionel lejemorder. Hun blev skudt i brystet og i hovedet, og
morderen efterlod en Makarov-pistol på stedet. Lejemordere bruger kun et
våben én gang.
Mens EU og USA udtrykte bestyrtelse over mordet, har Kreml hidtil været
tavs. På præsidentens hjemmeside, www.kremlin.ru, var der i går intet om
mordet.
Hvad siger dette mord om dagens Rusland? Var det kun et blodigt
sammentræf, at præsident Vladimir Putins mest frygtløse fjende i russisk
presse blev gjort tavs på hans 54-års fødselsdag?
Grigorij Javlinskij, leder af reformpartiet Jabloko, skriver på sin
hjemmeside, at Putin bærer det direkte ansvar for mordet.
»En frygtindgydende advarsel«
Anna Politkovskajas journalistkollega Igor Malakhov mener, at »mordet er
en frygtindgydende advarsel til enhver kritiker, der vover at beskæftige
sig med de problemer, som Kreml er mest følsom over for – som
situationen i Tjetjenien og korruptionen i de væbnede styrker«.
Hvad siger det om den aktuelle situation i Rusland?
»At den er forværret så meget, at mord bruges til at lukke munden på
kritikere af Kremls politik. At mordet nok vil forblive uopklaret som en
række andre politiske mord, gør det endnu mere frygtindgydende. Annas
død er et enormt tab for Rusland. Mordet tog sigte på at lamme al fri
journalistik i landet. Det er en alvorlig alarmklokke for alle i Europa
og verden, der er interesseret i et stabilt og demokratisk Rusland«,
siger Malakhov.
Han tilføjer, at »katastrofen« får ham til at overveje, om det er værd
at risikere livet for kritisk journalistik.
Hård kritik af Putin
»Jeg afskyr ham (Putin), fordi han ikke kan lide mennesker. Han afskyr
os«, skrev Politkovskaja i bogen ’Putins Rusland’, som intet russisk
forlag har urdet udgive. Den kom på engelsk i 2004 og på dansk sidste
år.
Hun erkendte, at et flertal af russerne hylder Putin, men mente, at hans
magt primært er baseret på angst og vildrede i befolkningen. At der er
masser af kritik bag hjemmenes fire vægge, giver bogen et levende
indtryk af.
»Det forhold, at vore reaktioner over for ham og hans kyniske
manipulering af Rusland er blevet begrænset til køkkenbordene, har gjort
ham i stand til alt det, som han har bedrevet de sidste fire år.
Samfundet har vist ubegrænset apati, og det har givet Putin den
eftergivenhed, som han kræver«.
Vesten har et medansvar
Vesten er medskyldig i det, som Anna Politkovskaja kaldte »en snigende
autoritær udvikling«.
Vestlige ledere var for eftergivende, mente journalisten med nerver af
stål.
USA er ofte kritiseret for at sætte energisamarbejde med Rusland og
Putins medlemskab af alliancen imod terror over menneskerettigheder i
hans rige. Men EU kan også anklages for af hensyn til energiinteresser
at acceptere den fortsatte krig i Tjetjenien og angreb på alle russeres
menneskerettigheder, mente Politkovskaja.
Det danske energiselskab Dong er også stået på den russiske vogn. I juni
indgik Dong og Gasprom en aftale om levering af en milliard kubikmeter
russisk gas til Danmark i 20 år fra 2011. Med mulighed for en betydelig
forøgelse.
Rusland tredjefarligst
Mord på journalister er ikke noget nyt. Glasnost-fonden i Moskva har
registreret 130 journalistmord siden begyndelsen af 1990’erne. Den
internationale organisation Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ)
har registreret 43 drab og rangerer Rusland som det tredjefarligste land
i verden at være journalist. Kun i Algeriet og Iraq er erhvervsrisikoen
større, vurderer CPJ.
I en erklæring fra Oleg Panfilov, der leder Komiteen for Journalistik i
Ekstreme Situationer i Rusland, hedder det:
»Nogle journalister har denne skæbne hængende over sig. Jeg har altid
frygtet, at der ville ske Anja (hendes kælenavn) noget, først og
fremmest på grund af Tjetjenien. Når der spørges, om der er ærlige
journalister i Rusland, er det navn, som næsten altid nævnes først,
Politkovskaja«.
Få retsforfølgelser
Aleksej Venediktov, chefredaktør for Radio Moskvas Ekko, peger på, at
sandheden ikke er kommet frem om et eneste mord på journalister.
Enkelte er måske opklaret, »men ikke en eneste af forbrydelserne er ført
til retssag og dom«.
Politkovskajas avis, Novaja Gaseta, skrev i går på forsiden:
»At få hende til at tie eller at ’købe’ hende var totalt umuligt. Hun
søgte sandheden og retfærdigheden i de tragiske tjetjenske begivenheder,
lige fra starten af den tjetjenske krig og indtil i dag. Og hun var klar
over, hvor farligt det var. I dag ved vi ikke, hvorfor hun er blevet
myrdet og af hvem. Man kan blot forestille sig to hovedversioner. Enten
er det Ramsan Kadyrovs hævn, om hvis gerninger hun skrev og talte meget.
Eller også er der nogen, som vil kaste mistanken på den tjetjenske
ministerpræsident«.
Efterforskning af Kadyrovs torturapparat, som blev Politkovskajas sidste
journalistiske opgave.
Redaktion i chok
Novaja Gasetas vicechefredaktør, Sergej Sokolov, siger i telefonen fra
en redaktion i chok, at det kan være en fødselsdagsgave til Kadyrov, der
blev 30 år i fredags, hvis ikke til Putin.
»Baggrunden for mordet er Tjetjenien. Det var fra starten baggrunden for
dødbringende anslag imod vores avis. Det er det tredje mord på en af
vore journalister i seks år«, siger Sokolov.
Kan det hænge sammen med det oppiskede had under krisen imellem
Georgien og Rusland?
»Det kan det, men det er nok for tidligt at vurdere konsekvenserne af
det hysteri, som Kreml har skabt imod alle fra ikke bare Georgien, men
fra hele Kaukasus og imod oppositionen imod Putinregimet«.
Novaja Gaseta har udlovet en dusør på 25 mio. rubler (ca. 5,5 mio. kr.)
for oplysninger, der kan føre til opklaring af drabet. En klar
tilkendegivelse af, at avisen ikke har stor tiltro til, at myndigheder
kan håndtere den del af sagen.
Krav om opklaring fra Sverige
»Det er med dyb sorg, jeg har modtaget budskabet om mordet på Anna
Politkovskaja. Hendes kamp for menneskerettigheder var en vigtig del af
arbejdet for et bedre Rusland og et bedre Europa. Jeg håber inderligt,
at de russiske myndigheder vil gøre deres yderste for at pågribe de
ansvarlige og kortlægge baggrunden for forbrydelsen«, lød det i en
erklæring fra Sveriges nyudnævnte borgerlige udenrigsminister, Carl
Bildt, kort efter mordet.
Som svar på Politikens spørgsmål om en dansk reaktion kom ud på
eftermiddagen i går følgende udtalelse fra Per Stig Møller (K)
»Det er med stor sorg, at jeg har modtaget nyheden om mordet på Anna
Politkovskaja. Med sin utrættelige indsats for ytringsfrihed og
menneskerettigheder har hun ydet et meget vigtigt bidrag til opbygning
af det nye Rusland efter Murens fald. Jeg fordømmer på det stærkeste
denne modbydelige forbrydelse og opfordrer de russiske myndigheder til
at gøre deres yderste for at opklare mordet og stille de skyldige til
ansvar«.
Anna Politkovskaja begraves i morgen. |
|
Artikel fra Horsens
Folkeblad,
8. oktober 2006
 |
|
Redigeret
02. February 2007
Webmaster
Kontakt |
|
|