|
|
|
Kongresudtalelse 2002 Danmark, Grundtvigs fædreland, har altid været betragtet som et foregangsland for folke- oplysning. De folkelige organisationer har gennem mange år nydt godt af de tilskud, der er fordelt til folkeoplysningsaktiviteter. Aktiviteterne har bidraget til et dynamisk samspil mellem organisationerne, ministerierne, folketing og skiftende regeringer. Alle parter har værdsat denne dialog, og for organisationerne blev samspillet en vigtig komponent i demokratiudviklingen blandt medlemmerne. Folkeoplysning og kulturudveksling er gået hånd i hånd og har bidraget til et højt informations- niveau hos befolkningen og dermed højnet det danske demokrati på alle niveauer. De sidste år er tipsmidlerne til folkeoplysning og kulturudveksling blevet stærkt beskåret, og bevillinger er øremærket til teknisk udstyr. Dansk – Russisk Forening appellerer til regering og folketing om fortsat at sikre økonomiske midler til folkeoplysning og kulturudveksling for de folkelige organisationer i Danmark. Globaliseringen og det udvidede europæiske samarbejde, specielt med central- og østeuropa, kræver et intensiveret folkeligt oplysningsarbejde og kulturudveksling. Folkeligt oplysningsarbejde og kulturudveksling bidrager væsentligt til den europæiske integra- tionsproces og et fredeligt samarbejdende Europa. Vedtaget på Dansk-Russisk Forenings kongres den 25.maj 2002. |
Besøg siden
14.06.01
Redigeret 02. February 2007 Webmaster