|
Rejse gennem Sibirien |
|
![]() |
Den mest populære måde at opleve Sibiriens uendelige skove og sletter på er gennem et togvindue. Over en strækning på 9.259 kilometer skærer Den Transsibirske Jernbane sig gennem halvdelen af Europa og det meste af Asien – fra Moskva til Vladivostok ved Stillehavet. Og nu er der godt nyt til dem, der altid gerne har villet opleve den spektakulære rejse, men aldrig rigtig har fået taget sig sammen til det. Med internettets hjælp kan du nu være to steder på én gang og tage turen hjemme fra lænestolen. Google har i samarbejde med den russiske jernbane filmet hele den 150 timer lange tur og lagt den ud på cyperspace. Som akkompagnement til turen kan man vælge mellem toghjulenes monotone rumlen, russisk sukkerpop og traditionelle toner fra en inciterende balalajka. Vil man have intellektet udfordret, kan man få læst Tolstojs ’Krig og Fred’ op på russisk. Hele turen foregår i dagslys, så man behøver ikke at stille uret, når man passerer en af de syv tidszoner, eller frygte, at man misser udsigten til den bananformede Bajkalsø i mørket. Men husk, der er langt. Prøv selv! |
|
Denne side er revideret 19. februar 2010 |
|