Meddelelse vedr. Leif Randeris, Århus, der misbruger vort navn:

Landsforeningen Dansk-Russisk Forenings navn er som det fremgår nedenfor misbrugt af Leif Randeris fra Århus til at få offentlige bevillinger, for hvilke han iflg. Jyllandsposten ikke har aflagt regnskab og derfor nu er stævnet af Told&Skat.

Leif Randeris blev for nogle år siden ekskluderet af Landsforeningen Dansk-Russisk Forening fordi han ikke, trods flere rykkere, aflagde regnskab for en offentlig bevilling på 25.000 kr. Vi har anmodet Leif Randeris om at undlade at misbruge vor forenings navn, men indtil nu forgæves.

Landsforeningen Dansk-Russisk forening fungerer med en lokalafdeling i Århus under ledelse af Sonja Haugaard.

Der er således ingen forbindelse mellem Leif Randeris og Landsforeningen Dansk-Russisk Forening!
Vi hilser med glæde at Randeris langt om længe har indset at han ikke har nogen interesse i at iklæde sig "lånte fjer" og håber at hans navn endegyldigt er slettet i forbindelse med vor forening!

Forretningsudvalget, den 16. september 2004. Kjeld Aakjær, landsformand!

Jyllandsposten 16. september 2004:

Dansk Russisk Forening nedlagt

Af HEIDI PLOUGSGAARD

Det sker, efter at formand Leif Randeris søndag i JP Århus af formanden for Landsforeningen Dansk Russisk Forening, Kjeld Aakjær, blev beskyldt for at misbruge landsforeningens navn.

Leif Randeris blev ekskluderet fra landsforeningen for et par år siden, men har siden opretholdt Århusafdelingen som en selvstændig forening, hvorfra flere foreninger er blevet drevet. Bl.a. Ung til Ung Rådgivning for Indvandrere og Indvandrerrådgivningen. Leif Randeris har især igennem den sidstnævnte forening, hvor han er kontorleder, været en markant person i pressen. Senest som repræsentant for to af de tre familier, Brabrand Boligforening har ønsket at smide ud.
Fåmælt Leif Randeris:
Leif Randeris bekræfter, at Dansk Russisk Forening Århus er nedlagt.
»Det er bestyrelsen, der har nedlagt foreningen,« siger han.
»Hvem er det?«
»Det vil jeg ikke svare på.«
»Hvem driver nu indvandrerrådgivningen?«
»Det vil jeg heller ikke svare på.«
»Er det den samme bestyrelse, som netop har lukket Dansk Russisk Forening Århus?«
»Det vil jeg ikke svare på.«
Dansk Russisk Forening Århus får dog ikke lov til at gå i glemmebogen endnu. Socialministeriet kører i øjeblikket inkassosag mod foreningen på grund af et manglende regnskab for en bevilling fra år 2000.

Jyllandsposten 12. september 2004:

Formand: Indvandrerleder misbruger vores navn

Af HEIDI PLOUGSGAARD

Landsforeningen Dansk-Russisk Forening ekskluderede for et par år siden Leif Randeris og har bedt ham om at lade være med at bruge foreningsnavnet. Leif Randeris afviser.

Trods en ekskludering fra Landsforeningen Dansk-Russisk Forening for et par år siden driver Leif Randeris i dag Indvandrerrådgivningen og en række andre foreninger gennem Dansk-Russisk Forening Århus.

Landsforeningen har flere gange uden held bedt Leif Randeris, der stadig er formand i landsforeningens gamle Århus-afdeling, om at ophøre med at bruge navnet.

Rod i regnskabet

I dag er der således to foreninger, der fungerer under navnet Dansk-Russisk Forening Århus. Årsagen til ekskluderingen var rod i regnskabet, oplyser formand for landsforeningen gennem de seneste fem år Kjeld Aakjær.

Trak lokalforening med

»Det var en enig bestyrelse, der ekskluderede ham, og Leif Randeris blev gjort bekendt med, at han ikke måtte bruge foreningens navn, da han trak den daværende Århus-afdeling med sig ud,« siger Kjeld Aakjær. Leif Randeris ønsker ikke at forklare, hvorfor han har holdt fast i foreningsnavnet, eller hvorfor Dansk-Russisk Forening Århus driver en indvandrerrådgivning.

Men han afviser, at han blev ekskluderet. »Jeg gik selv. Årsagen var stridigheder med ledelsen,« siger Leif Randeris.

Afstand til forening

Flere nuværende medlemmer af landsforeningen oplyser, at landsforeningen heller ikke før eksklusionen havde noget at gøre med Indvandrerrådgivningen i Århus. Alligevel fremgår der af Indvandrerrådgivningens regnskab fra år 2000 25.000 kroner, som Dansk-Russisk Forening Århus samme år fik i støtte fra Socialministeriets puljer.

Ingen logisk grund

Leif Randeris, der er kontorleder i Indvandrerrådgivningen, siger: »Det er der ingen logisk grund til, så vidt jeg husker. Det er længe siden, og det kommer ikke jer (Jyllands-Posten, red.) ved,« siger han.

Socialministeriet støttede fra 1999 til 2001 årligt Dansk Russisk Forening Århus med 25.000 kr. I den periode var Århus-afdelingen stadig en del af landsorganisationen, men Kjeld Aakjær er ikke bekendt med Socialministeriets støtte.

»Hvis Leif har søgt penge fra Dansk Russisk Forening Århus og brugt dem i Indvandrerrådgivningen, nærmer det sig svindel,« siger Kjeld Aakjær.

Han vil nu tage kontakt til Leif Randeris og igen bede ham om at ophøre med at bruge foreningens navn.

Jyllandsposten 9. september 2004.

Leder: Privat minister

I Vesterbrogade i Århus sidder der en vred mand. Hans navn er Leif Randeris, og han er den drivende kraft i en såkaldt landsdækkende rådgivning - Indvandrerrådgivningen. På hjemmesiden reklameres med, at det det sker anonymt & aktivt & personligt.

Leif Randeris har så ofte været i mediernes søgelys, at det må betragtes som højest overraskende, at han kun opnåede 10 stemmer, da han ved seneste byrådsvalg var opstillet som nr. 32 på SF's liste. Han vil formentlig føle denne oplysning i en ledende artikel som perfid og useriøs, men JP Århus vil selvfølgelig ikke skuffe ham, når han giver udtryk for, at det er, hvad han forventer.

I torsdagens udgave af JP Århus berettes om Indvandrerrådgivningens hjemmeside med linket: Den Svenske Model - læs hvordan du gør.

Det handler om den omdiskuterede 24-års-regel. Ifølge hjemmesiden skal tre forhold være opfyldt: Du skal bo i et EU-land, du skal have et arbejde og du skal have en vielsesattest. Og så fortsættes der:

»Opfylder du disse tre krav, får din udenlandske ægtefælle svensk opholdsbevis og arbejdstilladelse i fem år. Et opholdsbevis er ikke det samme som en opholdstilladelse, men giver de samme rettigheder. Efter to år kan du som dansker søge om svensk statsborgerskab. Herefter er der tale om et svensk/udenlandsk ægtepar, der frit kan returnere til Danmark efter to år.«

Den danske 24-årsregel er under pres, og det er bemærkelsesværdigt, at en rådgivning, der virker i Danmark og modtager offentlig støtte, finder det nødvendigt at rådgive, så den danske politik på området kan omgås. Er det rådgivning? Eller driver indvandrerrådgivningen for offentlige midler sin egen politik?

Hvis Leif Randeris tegnede en organisation, hvortil der ikke gik en offentlig krone, kunne hele hans hjemmeside handle om at anvende den svenske model. Det ville han være i sin gode demokratiske ret til. Men når han modtager offentlig støtte, så fanger bordet. Han må rådgive indenfor den eksisterende lovgivning og ikke sidde i butikken i Vesterbrogade og lege integrationsminister på århusiansk.

Han er rådgiver, ikke politiker.

Og derfor kan den rigtige integrationsminister Bertel Haarder (V) selvfølgelig kun anmode Århus om at sikre, at den ikke støtter en organisation, der oplyser om omgå loven.

Og det kan ikke ske hurtigt nok.

Jyllandsposten 9. september 2004.

Lov modarbejdes for offentlige midler

Af HEIDI PLOUGSGAARD og MICHAEL SCHRØDER

Århus Kommune yder årligt 25.000 kr. i støtte til Indvandrerrådgivningen, der fra sin hjemmeside giver en detaljeret opskrift på at omgå 24 års-reglen. Integrationsminister Bertel Haarder (V) undrer sig.

Med skattekroner fra Århus Kommune i ryggen vejleder den private forening Indvandrerrådgivningen unge flygtninge og indvandrere om, hvordan man omgår den danske 24 års-regel om familiesammenføring.

Indvandrerrådgivningen, der styres af kontorleder Leif Randeris, har i løbet af fire år modtaget 100.000 kr. i støtte fra Århus Kommune, og det undrer integrationsminister Bertel Haarder (V).

»Jeg går ud fra, at Århus Kommune sikrer sig, at kommunens penge ikke bruges til at omgå dansk lovgivning. 24 års-reglen er lavet ikke mindst af hensyn til kommuner som Århus,« siger Bertel Haarder.

Under overskriften »Den svenske model - læs hvordan du gør« giver Indvandrerrådgivningen på sin hjemmeside en detaljeret opskrift på, hvad unge flygtninge og indvandrere skal gøre for at få en opholdstilladelse til en ægtefælle, hvis de danske myndigheder siger nej til familiesammenføring.

»Kombinationen af EU-rettigheder og nordiske borgerrettigheder gør det muligt for dig og din ægtefælle at bosætte jer i Sverige og efter 2 år vende tilbage til Danmark, hvor i så kan kræve et udlændingebevis (opholdstilladelse i virkeligheden) for ægtefællen,« hedder det blandt andet på Indvandrerrådgivningens hjemmeside.

Samtidig tilbyder Indvandrerrådgivningen råd og vejledning, hvis der opstår problemer, ligesom rådgivningen på sin hjemmeside har viderestilling til en række relevante svenske hjemmesider.

24 års-reglen betyder, at et ægtepar først kan familiesammenføres i Danmark, når begge ægtefæller er fyldt 24 år.

Rådmand: Det lyder ikke rart

Socialrådmand Flemming Knudsen (S) vil på baggrund af JP Århus' oplysninger have sagen undersøgt nærmere.

»Det lyder ikke rart, at man giver anvisninger på, hvordan man kan omgå loven, når vi årligt giver 25.000 kr. i støtte til foretagendet,« siger Flemming Knudsen, der vil diskutere med sine embedsfolk, hvordan kommunen skal agere i sagen.

Indvandrerrådgivningen med adresse i Århus drives af Dansk Russisk Forening Aarhus, som også driver rådgivningen Vold Mod Udenlandske Kvinder. Fra denne rådgivnings hjemmeside henvises også til den svenske model.

Formanden for Dansk Russisk Forening Aarhus hedder Leif Randeris og alle tre foretagender har samme telefonnummer og adresse, Vesterbrogade 14 i Århus C.

Dansk Russisk Forening har i de seneste år modtaget flere mindre beløb fra Socialministeriets pulje til frivilligt socialt arbejde.

Leif Randeris ønsker ikke over for JP Århus at redegøre for Indvandrerrådgivningens økonomiske forhold, men han afviser, at det er et problem, når man rådgiver om den svenske model.

»Vi vejleder folk i, hvordan man kan bruge de EU-borgerrettigheder, man har. Man kan misfortolke alt, hvis man vil, men vi ser ikke sådan på det,« siger Leif Randeris.