Dansk-Russisk Forening, Landsforeningen
Præsidentvalg i Rusland 14.03.2004!
Nogle indtryk!

En delegation på 6 personer fra Dansk-Russisk forening fik med støtte fra Hermod Lannungs Fond mulighed for at overvære præsidentvalget i Rusland den 14. marts 2004 som internationale valgobservatører i samarbejde med det russisk FN-forbund med hvis hjælp det lykkedes at opnå status som internationale valgobservatør ved udstedelse af akkreditering fra den russiske regering. 

Det generelle indtryk af stemningen omkring valget et at var velorienterede om valget, at de fleste gav udtryk for at de ville afgive stemme, selv om også mange gav udtryk for en vis skepsis overfor præsident Putin, som alle var enige om var valgt på forhånd, men som mange udtrykte det: "Der er ikke andre (realistiske) kandidater"!

Mange gav også udtryk for at de ikke rigtig føler demokratiet fungerer tilfredsstillende, men trak samtidigt på skuldrene og gav udtryk for, at de følte sig magtesløse og ikke kunne gøre noget ved det!

I gadebilledet fandtes ingen form for "propaganda", kun offcielle plakater der neutralt gjorde opmærksom på valget. Vi talte ikke med nogen der havde taget aktivt del i valget i form af valgmøder eller som agitatorer o.s.v. Indtrykket var, at valget tages til efterretning, men der spores ikke noget folkeligt engagement, ingen aktive "græsrødder" omkring kandidaterne ~ eller meget hårdt sagt ~ ingen demokratisk proces blandt almindelige mennesker!

På selve valgdagen sås en positiv stemning, vælgerne mødte op og som vi kender det synes det som om valgdagen betragtes som en festdag, flag på bygningerne, glade mennesker og hyggelig snak på og ved valgstederne.

Om selve valghandlingen henvises til nedenstående link, hvis konklusioner vi ikke kan anfægte. 

Sammenfattende er det mit indtryk at demokratiet har det bedre i Rusland, men der er langt igen, måske også på grund af "systemet" og mangel på demokratisk tankegang, men måske allermest på grund af mangel på et udviklet civilsamfund som demokratiets "rugekasse" i form af demokratiske sportsforeninger, vælgerforeninger, beboerforeninger o.s.v. hvor den enkelte vænner sig til at tage ansvar og få medindflydelse. 

Her ligger måske den allerstørste opgave for dem som ønsker at medvirke til at styrke demokratiet i Rusland.

Jeg tror bestemt der en vilje, jeg er sikker på der er en vej ~ men føles næsten uendelig lang!

Sven Møller Jensen, FU-medlem, landskasserer.

Valgobservatør i Moskva af Kaare Holst
OSCE, der har haft en gruppe på 340 valgobservatører i Rusland, kritiserer især tiden op til valget, hvor de statskontrollerede medier - især tv-stationerne - ikke gav en fair fordeling af sendeminutter til kandidaterne.
"Valget var generelt velorganiseret, men manglede elementer af en sund demokratisk proces," oplyser Julian Peel Yates, der er leder af organisationens valgobservatører.
Dette vidste vi for så vidt  godt hjemmefra, og samtaler med almindelige moskovitter bekræftede det. ”Der er kun én kandidat” var den gennemgående holdning.
Som korttidsobservatører var det vores opgave se til, at alting gik rigtigt for sig på valgstederne på selve valgdagen. Sammen med Jan Chr. Hansen fra Dansk-Russisk Forening og en russisk akkrediteret fra det russiske FN-forbund  koncentrerede vi os om udvalgte skoler og sygehuse i det vestlige Moskva.
Ved Hospital Nr. 71, valgsted 3138, var der etableret et valgsted på hospitalets stueetage. Vælgere var der ikke nogen af, og den ansvarlige kunne oplyse, at 62% havde afgivet deres stemme på tidspunktet for vores ankomst, som var kl. ca. 15.00. Vi bad derfor om lov til at overvære afstemningen blandt de sengeliggende. Vi fik oplyst, at en gruppe tilforordnede allerede var i gang på et sengeafsnit, og at vi straks kunne følge med dem på næste afdeling. Efter lidt ventetid blev vi under ledsagelse af den ansvarlige tilforordnede ledt til en medicinsk afdeling, og ind i en stue med 6 ældre kvinder. De sengeliggende bød os velkommen og takkede for, at vi ikke havde glemt dem. En ældre kvinde sagde: ”Endelig kommer I. Jeg har allerede bedt om at få lov til at stemme 3 gange i dag.”
Valgproceduren var overordentlig omstændelig, og det tog måske ti minutter for en enkelt at afgive sin stemme. De tilforordnede var efter alt at dømme mest optaget af at demonstrere deres korrekte måde at gennemføre tingene på. Ikke desto mindre måtte en ældre kaukasisk herre løbe efter dem for at udøve sin demokratiske pligt. Jeg tvivler på, at alle, der ønskede det, kom til at stemme på Hospital Nr. 71.
Det mest slående ved de ordinære valgsteder var, hvor meget de lignede dem, vi kender i Danmark. Mennesker i alle aldre stod i kø for at få udleveret deres stemmesedler, granskede dem og gik målrettet til stemmeboksene og så til urnerne. Kort efter var de på vej ud ad døren igen.
Den centrale Russiske Valgkommission havde gjort sit arbejde godt, og i det mindste i Moskva var valgstederne præget af stor ensartethed. Alle steder hang ved indgangen en plakat i flagets farver med teksten: Præsidentvalg i Den Russiske Føderation, 14. marts 2004.  En præsentation af kandidaterne i alfabetisk rækkefølge hang i umiddelbar nærhed. Ivan Rybkin, kandidaten som var forsvundet  i Ukraine i nogle dage, havde trukket sig, men var af tekniske grunde stadig på såvel præsentationsplakat som stemmeseddel, og de tilforordnede havde travlt med at strege hans navn over med en kuglepen.
Kaare Holst

Henvisning til OSCE om valget:

En generel vurdering: http://www.osce.org/news/show_news.php?id=3931 

Foreløbige forhold og konklusioner: http://www.osce.org/documents/odihr/2004/03/2283_en.pdf