Landsforeningens Logo Landsforeningen Dansk-Russisk Forening

Forretningsorden for Hovedbestyrelsen, Dansk-Russisk Forening
 

§ 1
Mellem landsmøderne er Hovedbestyrelsen (HB) foreningens højeste myndighed og er ansvarlig over for landsmødet.
Et HB medlem kan lade sig repræsentere af en stedfortræder til HB møderne, når det faste medlem har forfald. Stedfortræderen vælges af lokalbestyrelsen.

§ 2
HB mødes i umiddelbar forlængelse af landsmødet og i øvrigt to til fire gange årligt.
HB indkaldes i henhold til en af HB fastlagt mødekalender med udsendelse af forslag til dagsorden med mindst 2 ugers varsel.
HB medlemmer kan indtil 1 uge før mødets afholdelse indsende emner til optagelse på dagsorden for det aktuelle HB møde.
HB møderne ledes af landsformanden eventuelt bistået af en ordstyrer.
Såfremt et flertal i Forretningsudvalget (FU) eller et flertal af HB medlemmer ønsker det skal landsformanden indkalde HB med mindst en uges varsel.
Det påhviler landssekretæren at udsende mødereferat senest to uger efter mødets afholdelse.

§ 3
Ud over landsformand og landskasserer konstitueres FU med en landsnæstformand og en landssekretær.

§ 4
FU ved landsformanden er ansvarlig for landsforeningens daglige drift og administration og at de af HB vedtagne arbejdsplaner og beslutninger udføres. Har HB nedsat kommissioner eller udvalg skal FU sikre, at resultaterne af disse udvalgsarbejder forelægges HB til beslutning.
Landsnæstformanden er stedfortræder for landsformanden.
Landskassereren administrerer foreningens økonomi og er ansvarlig for at det sker i overensstemmelse med de beslutninger der træffes af HB og FU.
Landssekretæren er ansvarlig for at føre foreningens forhandlingsprotokol og i samarbejde med landsformanden, at arkivere og føre foreningens korrespondance.

§ 5
FU ved landsformanden repræsenterer DRF overfor offentlige myndigheder m.m. og kan tegne foreningen ud ad til.

§ 6
Landsformanden er ansvarlig for indkaldelsen af FU som mødes mindst 4 gange årligt, gerne i forbindelse med HB møder. Indkaldelse finder sted med mindst en uges varsel med angivelse af dagsorden og tilsendes alle medlemmer af HB. FU skal indkaldes når landsformanden eller tre FU medlemmer ønsker det. Medlemmer af FU og andre medlemmer af HB kan indsende forslag til dagsordenspunkter til landsformanden.
FU's indstillinger og beslutninger meddeles til HB af landslandssekretæren inden to uger efter mødets afholdelse.

§ 7
Landsformanden og landskassereren har hver for sig prokura til DRF.s konti, men beløb over 5.000 kr. kan ikke disponeres før begge har accepteret udbetalingen, f.eks. pr. e-mail eller ved at beslutningen herom fremgår af et mødereferat. 

§ 8
Såfremt landsformanden trækker sig eller af anden grund får varigt forfald i valgperioden, indkalder FU HB, som tager stilling til, om der skal indkaldes til et ekstraordinært landsmøde.
Indkaldes der ikke til ekstraordinært landsmøde omkonstituerer HB landsforeningens ledelse.
Såfremt et andet FU medlem trækker sig, eller af anden grund får varigt forfald, kan HB af sin midte vælge et medlem som indtræder i den ledige funktion.

§ 10
Et HB medlem, som ikke opretholder sit medlemskab af landsforeningen eller en lokalforening og som efter skriftlig opfordring ikke inden 3 uger har fornyet sit medlemskab anses for at være udtrådt af HB.

§ 11
Denne forretningsorden er vedtaget på HB mødet i Horsens den 03. september 2005 og kan ændres af HB når forslag til ændringer har været optaget på dagsordenen, jfr. § 2.

 

Redigeret 02. February 2007
Webmaster
Kontakt

 

HyperCounter
Besøg siden 14.06.01